Læs mere om politikkerne

Personale instruks i medicinhåndtering:

Målgruppe Alle ansatte i Daginstitutionen På Toppen, Hvinningdal, der håndterer medicin

I dagtilbud Kun medicin i forbindelse med kroniske eller livstruende sygdomme, kan doseres, så det kan/skal gives i dagtilbuddet. Sygdomme kan være: diabetes, astma, epilepsi og feberkrampe.

Personalet i dagtilbuddet skal instrueres af faguddannet personale i håndteringen og doseringen af medicinen. Medicin som vi vil give: bricanyl og stesolid

Dosering og instruktion skal foreligge på skrift. Medicinen skal være udskrevet til barnet.

Forældrene skal selv være opmærksom på medicinens holdbarhed. Stesolid skal opbevares i køleskab.

Ved almindelig ”epidemi” og børnesygdomme, skal doseringen ligge udenfor barnets timer i vuggestuen og børnehaven.

Det samme gælder håndkøbs- og naturmedicin

Den daglige leder kan i helt særlige tilfælde dispensere fra reglerne.

Solens stråler er hårde ved børnenes hud, og kan have en skadelig effekt på langt sigt, hvis vi ikke er i solen med omtanke!

Samtidig, er vi i en tid, hvor vi skal have omtanke omkring risiko for smitteoverførsel. Derfor vil vi gerne at vi hjælper hinanden, med at beskytte børnenes hud, så godt som muligt.

Alle børn er smurt hjemmefra:

Vi forventer, at I som forældre sørger for at børnene er smurt hjemmefra. Kræftens bekæmpelse anbefaler at man bruger solcreme med høj solfaktor!

Solcreme i børnehuset:

Ved middagstid:

Børnehavebørn:

Mange børnehavebørn, kan godt smøre sig selv ind, med vejledning fra en voksen. Vi har solcreme i huset som vi bruger. De børn der er så små, at de ikke selv kan klare opgaven, eller børn der har særlig sart hud, hjælper vi. Den voksne vasker hænder før og efter påsmøring, og bruger gummihandsker under påføringen, som skiftes mellem hvert barn.

Vuggestuebørn:

I vuggestuen er børnene så små, at det er nødvendigt at alle får voksenhjælp. Derfor smører vi barnet ind, efter middagsluren, når UV indekset er så højt at det er påkrævet. Den voksne vasker hænder før og efter påsmøring, og bruger gummihandsker under påføringen, som skiftes mellem hvert barn.

Ingen private solcremer med!

Vi har indkøbt solcreme og det er af en kvalitet vi kan stå inde for! Hvis barnet har allergi eller andet, der begrunder en særlig creme, skal det aftales med personalet!!

Påklædning:

Vi anbefaler at ALLE børn medbringer en solhat, da den er et godt værn mod solens stråler. Herudover anbefaler vi at børnene er iført let tøj hjemmefra, som mindst går til knæ eller albuer!

Ude-leg i middagsstunden, kl. 12-15, når der er særligt varmt/ højt uv- index. Vi opmuntrer børnene til lege i skyggen, ligesom de voksne laver aktivitet disse steder. Vi har heldigvis mange steder med naturlig skygge, ligesom vi opsætter parasoller og solsejl hvor det er muligt.

Hjælp os med at passe på jeres børn!

Hilsner fra Personalet.

På baggrund af den kommunale ”sprog og læsestrategi” samt pjecerne ”Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn og 3-6 årige, har vi udarbejdet en lokal handleplan for På Toppen.

Læs vores handleplan for På Toppen

 

Daginstitutionen På Toppes praksis når børn bider:

Vi oplever til tider at børn bider, og det er ubehageligt og en voldsom oplevelse både for de børn der er involverede, forældre og personale. Vi har i det nedenstående beskrevet viden om og pædagogisk praksis ift. hvad vi gør her i vuggestuen, når situationen opstår.

Når børn bider:

I forhold til små børns udvikling er det normalt, at en vis procentdel af børn i en periode bider som en måde at udtrykke sig på.

I barnets første 0-1½ leveår erfarer og oplever barnet mange ting gennem munden. Der smages, undersøges og eksperimenteres ved at putte alt i munden. I denne alder kan barnet også finde på at bide af ren og skær begejstring og kærlighed.

Når barnet er mellem 1½ og 3 år, bider det oftest som en måde at kommunikere på, da de stadig mangler at kunne udtrykke sig gennem et nuanceret verbalt sprog.

Det kan være i glæde, frustration, afmagt, for at få kontrol over situationen eller for at passe på sig selv. Børn er i denne alder stadig rent neurologisk styret af deres impulser og har derfor svært ved at dæmpe dem i rette tid.

Hvordan forholder vi os pædagogisk, når børn bider?

Børn, der bider, gør det ikke ud fra en dårlig intention eller for at skade andre, og de har også brug for omsorg. Vi skælder ikke ud, men siger stop og fortæller tydeligt, at det ikke er ok at bide.

Små børn lærer af det der foregår i nuet og får intet ud af bagudrettede samtaler eller forebyggende snak, om at man ikke må bide.

I vuggestuealderen er barnet i gang med at øve sine sociale kompetencer og erfare, hvordan man kan være sammen med andre på en god måde. Det er derfor vigtigt at hjælpe barnet ved at guide det til en hensigtsmæssig måde at kommunikere på.

Handleplan i den pædagogiske praksis er som regel følgende tiltag:

  • Vi giver det barn, der er blevet bidt, trøst og omsorg. Vi kan fx give det en kold klud på bidemærket.
  • Vi viser ved mimik og kropssprog at barnets adfærd ikke er acceptabel.
  • Vi siger bestemt nej, men uden lange forklaringer. (Tilpasset situationen og barnets alder.)
  • Er det et stort vuggestuebarn, kan man snakke med dem om, hvad der skete, og at det er forkert at bide, og hvad de kan gøre i stedet, for at opnå det, de gerne ville.
  • Vi skælder ikke ud.
  • Vi kan flytte barnet væk fra situationen / legen. Men gør vi det, tilbyder vi det leg i et andet børne- fællesskab, så barnet ikke bliver/ føler sig ekskluderet.
  • Vi hjælper børnene i konfliktsituationer med andre løsnings muligheder. Fx: viser dem, at der er flere biler i kassen. Opfordrer dem til at bruge deres sprog. Sætter ord på deres intention.
  • Vi giver positiv opmærksomhed, roser børnene, når de udviser hensigtsmæssig adfærd. Og vi nedtoner opmærksomheden på den uønskede adfærd.
  • Vi prøver så vidt muligt at forebygge ved at have et godt kendskab til barnet, så vi kan aflæse dets reaktioner og afværge situationer, der kan føre til et bid. Det sker ved at aflede med en aktivitet, et stykke legetøj, vende barnets opmærksomhed mod noget andet, eller blot ved at snakke til barnet. Det går ud på at få barnet til at glemme sit forehavende, og få det ind i en anden sammenhæng.
  • Et barn, der bider, har brug for opmærksomhed og omsorg i en periode, og ekstra voksen kontakt gør ofte, at barnet stopper med at slå, rive, bide.
  • Vi følger et barn på dets vej gennem dagen, så det ikke er alene med andre, og så vi kan forebygge adfærden så vidt muligt. Det skal forstås helt bogstaveligt, at der hele tiden er en personale, som har et ekstra øje på barnet og som kan træde til og guide barnet i de situationer , det har svært ved. Det sker på en måde, så barnet ikke føler sig overvåget.  

Et praksis eksempel:

Hvis vi ser et barn er på vej til at bide et andet barn, hjælper vi det med et mere hensigtsmæssigt initiativ ved at sige “Stop X” og roligt med både kropssprog og ord signalere “stop”. Vi prøver at aflæse situationen og intentionen i det der sker mellem børnene, og kunne eks. sige “Vil du gerne lege med bilen X?”. Hvis X nikker, så siger vi eks. “Prøv at spørge Y, om du må låne den”. Har X sprog, og kan spørge selv, vil barnet formentlig prøve på det, ellers må vi hjælpe det og spørge på dets vegne. Hvis Y ikke vil låne bilen ud, hjælper og guider vi X til at se mulighederne i en anden bil. Vi benævner hele tiden hvad vi ser og bekræfter den ønskede adfærd med et smil og “Ja, sådan”. På den måde anerkender vi barnet og dets følelser, og anviser og guider til en mere hensigtsmæssig adfærd.

Ovenforstående måde at reagere på kendetegner den pædagogiske praksis i vores børnehuse På Toppen. Den gentages mange gange i forskellige situationer i løbet af dagen, i formodning om at barnet lærer at håndtere konflikten selv og løse den på en god måde. Det handler om at udvikle sociale kompetencer og færdselsregler i fællesskabet og kan derfor også kun læres i fællesskabet. Det hjælper ikke at isolere barnet, da det ikke bidrager til nye færdigheder og udvikling, men derimod handler det om, med udgangspunkt i fællesskabet, at skabe et pædagogisk miljø, der tager hånd om, både de børn der bider og dem der bliver bidt.

Samarbejdet med forældre.

Vi vil altid som institution fortælle forældrene, hvis deres barn er blevet bidt og situationen omkring den konkrete hændelse, forudsat at vi så hvad der skete. Men vi vil aldrig fortælle hvem der har bidt.

Er der et barn der i en periode bider meget, vil vi naturligvis tale med barnets forældre omkring det, for på den måde at kunne hjælpe hinanden med at finde ud af, hvordan vi sammen kan hjælpe barnet med en mere hensigtsmæssig adfærd.

Hvis vi har en periode hvor der er særligt mange/ voldsomme bid i vuggestuen, sørger vi for at alle forældre bliver informeret ved uddeling af et brev. På den måde bliver forældrene gjort opmærksomme på, at vi er særligt udfordret omkring bid i den periode, og at vi har fuld fokus på at løse det.